start på hovedindhold

Viborg brænder - I ildens skær

Den 25. juni 2026 markerede vi 300 året for den voldsomme brand, som i 1726 ændrede Viborg for altid.

Sammen med Viborg Snapsting blev historien bragt til live på Viborg Domkirke i en spektakulær lysforestilling, hvor lys, lyd, projektioner og flammer fortalte historien om de skæbnesvangre døgn, hvor store dele af byen gik op i røg.

Forestillingen tog publikum med tilbage til 1726, og på Domkirkens facade kunne publikum opleve fortællingen om katastrofen, frygten, håbet og de mennesker, der stod midt i begivenhederne.

Det var en markering af en af de mest dramatiske begivenheder i Viborgs historie. Den katastrofe, der ramte Viborg for 300 år siden forandrede alt.

Men fortællingen handler ikke kun om ødelæggelse. Den handler også om genopbygning, ja genopståen. Om mennesker, der nægtede at lade Viborg dø. Ud af asken genopstod en ny by.

Midt i det hele står domkirken. Med tårne der rejser sig på nattehimlen som tavse vidner. 

Viborg rejste sig. Ikke kun af sten. Men af vilje. Af fællesskab. Af håb.

Og her foran kirken står vi stadig. 300 år senere. Under nye, stærkere tårne men under den samme himmel på det samme sted.

For ilden tog meget. Men den tog ikke Viborgs sjæl.

Indhold: 

Forestillingen var inspireret af den oprindelige film om branden, der blev vist på det tidligere Viborg Museum på Hjultorvet. 

Visuelt indhold: Plastic Collectives Sam Byrne og Emilio Elmowy

Lyd: Thomas Richard Guldsten Christensen/Audio Gangsters, Thomas Ahlmark/Soundmark

Speak: Gorm Bull og Mille Guldsten Laursen

Teknik og idé udvikling: Lystek Aps og Kristoffer Birkkjær Nielsen

Produktion: Viborg Snapsting og Viborg UNESCO Creative City, Viborg Kommune