Post-motivet sender en hilsen til det historiske Viborg, som Sct. Mogens Gade er en del af.
start på hovedindhold

Ny udsmykning i Sct. Mogens Gade 35

Minderne om det gamle posthus i gade vækkes til live med nyt galvmaleri.

Post-motivet sender en hilsen til det historiske Viborg, som Sct. Mogens Gade er en del af.

Kunstner Kjeld Jørgen Jensen har for Ejerforeningen Aladdin opført et gavlværk med reference til brevduer og breve - og det oprindelige Post- og Telegrafvæsens røde farve - fra en tid, der er forsvundet.

Bygningen er Det gamle Posthus i Sct. Mogens Gade 35. Desværre forfaldt den gamle bygning, og den nuværende bygning i nummer 35 er opført i 1978. Den er ikke bevaringsværdig, men det betyder ikke, at bygningen er historieløs. 

Det kommende gavlværks post-motiv sender dermed en hilsen tilbage til det historiske Viborg, som Sct. Mogens Gade er en vigtig del af.

Værket er medfinansieret af Viborg UNESCO Creative City med ambitionen om at bringe lokale stedbundne historier til live - STORIES CREATE OUR LIFE.