Netværk & Partnere

Et afgørende element i Viborgs UNESCO-udnævnelse er et mangeårigt og unikt samarbejde på tværs af uddannelses- og kulturinstitutioner, myndigheder, virksomheder og samfund. Viborg er hjemsted for stærke uddannelses- og virksomhedsmiljøer inden for digitale og visuelle brancher og medier som film, foto, web, spil, AR og VR. På Kulturområdet rummer Viborg en række aktører som præsenterer banebrydende scene- og visuel kunst, og som løbende sætter nye standarder for børnekultur. Mød nogle af de stærke aktører her.

Kulturprinsen - Udviklingscenter for børne- og ungekultur

Kulturprinsen er et eksperimenterende udviklingscenter for børne- og ungekultur. Kulturprinsen udvikler kulturprojekter, faciliterer kunstneriske processer, indsamler viden og arbejder med nye formidlingsformer inden for kunst og kultur.