
TegnHåb Engle // Draw With Denmark - Angels of Hope
Tegnhåb er en global tegnekampagne, der bygger på Viborg og Danmarks stærke traditioner inden for tegning, kreativ visualisering og storytelling. Kampagnen har fokus på mellemmenneskeligt håb og positivitet inden for forskellige temaer.
Nøgleelementer i projektet
- TegnHåb 2021: Et kreativt og positivt budskab om håb midt i Covid-pandemien.
- Tegnhåb Grønne Sammen 2023-24: En grøn og bæredygtig besked om håb, der har involveret alle kontinenter, undtagen Antarktis.
- Angels of Hope: Fra 2025 og frem vil projektet fokusere på engle som symboler på håb. Engle repræsenterer en følelse af ikke at være alene og er universelle figurer på tværs af kulturer og religioner.
I alt har der været involveret 45 lande og mere end 7.000 tegnende børn og unge fra 2021 til 2024. Udstillinger af tegninger, animationer mv. har bl.a. fundet sted på Statens Museum for Kunst i København, i Braga, Cali, Paris, Wuhan, York og selvfølgelig i Viborg UNESCO Creative City.
Planen for projektet i 2025-2027
- Viborg UNESCO Creative City inviterer børn og unge verden over til at tegne engle med håb.
- Tegninger og produktioner vil blive bragt til live og stillet gratis til rådighed for alle deltagere gennem media arts og digitale løsninger i årene 2025 – 2027.
- Englene vil blive en central del af "Jul i Viborg" i december 2025, 2026 og 2027.
- Deltagende kreative byer og institutioner mv. kan arrangere lokale tegneworkshops og udstillinger, som de ønsker.
Tegneudfordringer

En engel bliver til ud fra et barn perspektiv.
Tegn en engel, som
- den ser ud for dig.
- er symbol på noget vigtigt i dit liv.
- passer på dig.
- flyver over byen eller dit hus og stråler HÅB ud over alt.
- puster dårlige drømme væk.
- beskytter eller trøster dig.
- bringer fred over verden.
- hjælper specielt dig - og kun dig. Hvad skal denne engel kunne?
- dømmer noget eller nogen.
- er din bedste ven.
- passer på dig om natten.
- er den vildeste engel.
- bærer gode minder.
- er en superhelt.
Eller tegn:
- kærlighedens engel.
- håbets engel, der omfavner verden.
- en engel eller flere, der kan opløse angst, frygt og smerte.
- hvad du ville bede en engel om, hvis du mødte en.
- hvordan man kan være engle for hinanden.
- en engleflok, der bærer håbet frem.
En tegning kan være mange ting
Når der står tegn, så betyder det skab et billede. Det kan være en tegning, maleri, illustration, akvarel, grafik eller via genbrugsmaterialer. Det kan være lavet i hånden eller digitalt. Det må også gerne være en lille animation, stop motion eller lignende. Med andre ord er det kreative udtryk meget frit. Fx kan deltagende byer og institutioner:
- Lave visuelle elementer til musik/koncerter med engletemaer.
- Have engle som tema i uddannelse på forskellige niveauer
- Optage børn og unges stemmer, mens de fortæller om deres engle på deres eget sprog - og bruge disse i udstillinger, samt sende dem til Viborg UNESCO Creative City.
Partnere bag
- Viborg UNESCO Creative City (projektledelse)
- Vi Er Viborg
- Menighedsrådet i Viborg Domkirke
- Viborg Kommune – KLC
- Kulturskolen Viborg
- Tegnekampagnen er støttet af Viborg UNESCO Creative City og Statens Kunstfond – Artist in Residency