Hvem kan søge puljen Viborg Creative City?

Puljen er rettet mod Viborg-aktører med base eller rødder i Viborg - kunstnere, kreative, borgere, institutioner og organisationer, der er aktive inden for visuel kreativitet, eller som ønsker at arbejde og udvikle tilbud inden for dette område.

Ambitionen er, at projektet eller initiativet skal komme så mange som muligt til gavn.

Kommercielle virksomheder kan ikke tildeles støtte, men netværk eller grupper af virksomheder kan ansøge om støtte til aktiviteter omhandlende visuel kreativitet, som kommer flere til gavn.

Viborg Creative City puljen

Hvilke projekter kan der søges støtte til?

Der ydes medfinansiering til projekter, der finder sted i Viborg Kommune eller som placerer Viborg på danmarkskortet med stærke samarbejdspartnere uden for egen organisation.

Det betyder, hvis I er

- en forening, der ønsker at lave visuel storytelling om det foreningsliv, I repræsenterer

- en kulturaktør, der ønsker at bruge den visuelle kreativitet til at styrke jeres arrangement

- en borgerforening, der gerne vil køre en proces i lokalområdet, hvor I vil fremhæve jeres stedbundne historiefortælling

- en organisation, der gerne vil booke en kunstner til at lave en kreativ workshop med børn og unge

- eller noget helt andet

så har I nu muligheden for at ansøge om midler til at medfinansiere jeres initiativ.

Realiseringen af projektet kan i nogle tilfælde afhænge af nødvendige tilladelser og godkendelser.

I første ansøgningsrunde er der blandt andet bevilliget medfinansiering til:

Praktiske forhold - kriterier for tildeling af støtte

Støttede projekter tildeles medfinansiering som en bevilling, der nærmere aftales i en udarbejdet samarbejdsaftale inklusiv forventninger til tidsramme, tidspunkt for udbetaling af bevillingen, markedsførings– og kommunikationsplan, udbytte, evaluering mm. Der vil forventes en vist grad af kontant medfinansiering. Denne medfinansiering kan ikke være fra andre kommunale puljer eller støtte ordninger.

Puljen er på 800.000 kr. årligt og kan ansøges to gange årligt. Næste ansøgningsfrist er 15. marts 2025. Der kan søges op til 150.000 kr.

Kriterier for tildeling af midler:

- Projektet bidrager til at profilere Viborgs visuelle styrkeposition enten lokalt i Viborg Kommune eller nationalt med lokale eller nationale samarbejdspartnere

- Projektet når ud til en stor målgruppe med potentiale for stor synlighed

- Projektet tiltrækker eksterne ressourcer – økonomisk medfinansiering og/eller strategiske samarbejdspartnere

Der kan forventes svar 4-5 uger efter ansøgningsfristen.

Hent ansøgningsskema

Ansøgningsskema

Tag meget gerne kontakt, inden du ansøger eller hvis du har spørgsmål.

Henriette Svenstrup Jensen

Projektleder for animation

Tlf: 87 87 86 18