Udsmykning af Rafiki Chokolade

På væggen hos Rafiki Chokolade i Viborg fortæller et nyt kunstværk historien om caféens sociale arbejde i Uganda – og ønsket om at gøre en forskel for lokale kakaobønder.

En særlig håndsrækning

Udsmykning af væg

Hos Rafiki Chokolade i Vestergade i Viborg har kunstner Jody Prody udsmykket den udvendige væg med fortællingen om Rafikis sociale arbejde til gavn for lokale borgere i Uganda.

Rafiki betyder ven på Swahili. Og med denne udsmykning ønsker Rafiki at illustrere deres grundlag og mission om at give et lille bidrag for at ændre verden til det bedre.

De bistår lokale kakao bønder, hvor chokoladen bliver produceret, forarbejdet og pakket i Uganda og dermed skabes arbejdspladser der. Dermed giver de og de over 40 frivillige tilknyttet cafeen en særlig håndsrækning, som værket også illustrerer.