Kreativt aktivitetshus ruller ud

Viborg Kommune har fået en rullende aktivitetsvogn, som bringer kreative aktiviteter til blandt andet markedsdage, byfester, temauger og workshops.

Snart er det muligt at se den farverige aktivitetsvogn rundt omkring i Viborg Kommune, efter den i vinterferien blev indviet foran Skals Bibliotek.

Ønsket er, at den bliver et mobilt samlingspunkt, der kan bookes til blandt andet byfester, markedsdage, temauger, workshops og lokale events, hvor især børnefamilier kan møde både kreativitet, børnekultur og klimaaktiviteter helt tæt på.

Samarbejde på tværs

Aktivitetsvognen er blevet kørende på grund af stor vilje og et meget stærkt samarbejde mellem aktørerne fra Nordea Fondens pulje ‘Liv i det lokale’, Kultur- og Fritidsudvalget, Landdistriktsudvalget og Klima-, Miljø- og Naturudvalget og Grønne Sammen i Viborg Kommune, Landsbysammenslutningen Vibland og Viborg Bibliotekerne.

Viborg UNESCO Creative City har medfinansieret indhold og redskaber til vognen.

Aktivitetshuset kan fremover bookes af lokale aktører, og den ruller ud til Lokaldysten og andre fælles arrangementer rundt i kommunen. 

Læs mere om aktivitetshuset og book det her.