Kongernes forår 2024

I foråret 2024 kobledes Viborgs historie som Kongehyldningsby gennem mere end 500 år med Johnny Haugaards udstilling 'Naturen stemme - den nye tid'.

Events & aktiviteter

Viborg som kongehyldnings-by

I foråret 2024 var vi sammen om at skabe en kreativ kongehyldning for hele kongeriget. Mere end 3.000 kreative børn og voksne fra hele kongeriget Danmark udsmykkede kongekroner og udtrykte deres håb for den nye konges tid.

Der blev lavet 4 udstillinger med Håbet som samlingspunkt i perioden 22. marts - 21. april 2024.

Johnny Haugaards udstilling foregik som en selvstændig udstilling i Det Gamle Rådhus. På Nytorv blev en stor kongekrone skabt - en moder-krone, mens de indkomne kongekroner fra hele kongeriget blev installeret rundt omkring. Det blev til mere end 3.000 kongekroner, som udtrykte deres håb til den nye konges tid.

Et udsnit af indkomne kongekroner blev animeret og vist frem i Orangeriet i Amtmandens Have, mens eksisterende TegnHåb Grønne Sammen-animationer og tegninger blev projiceret i Rektors Lysthus i Latinerhaven.

Det blev et enestående kreativt nedslag i Viborg i og omkring udstillingen i bymidten. De udsmykkede kroner blev til en moderne, demokratisk, folkelig og kreativ kroning af Danmarks nye Konge med tydelige rødder i Viborgs historie som kongehyldnings-by.