Astmanaut
Astmanaut er en animationsfilm om astma, som blev udviklet for at skabe tryghed for skolebørn med astma.
Målrettet info om astma

For børn med astma kan der være udfordringer i, at mange omkring dem i hverdagslivet mangler viden og indsigt i, hvad det betyder at have astma. Det kan fx være idrætslæreren i skolen, der mangler viden om, hvordan astmamedicin brugt på den rigtige måde kan sikre, at børn med astma sagtens kan deltage i idrætsundervisningen i skolen.
Der var behov for at formidle praktisk viden om, hvad astma er, hvordan medicinen virker, og hvordan det kan påvirke astmabarnets dagligdag. Derfor blev der udviklet en platform med målrettet information til barnet selv, forældre, læreren, fritidspædagogen, lægen osv. Sammen med platformen blev der udviklet forskelligt materiale som fx en film om astma - Astmanaut - samt et lille 'kit' til barn og forældre.