Om projektet
Viborg var værtsby, da det store tv-show Danmarks Indsamling blev sendt på DR1 fra Tinghallen lørdag 6. februar
I år blev det samlet i alt 120 mio. kr ind til coronakrisens børn verden over. Covid-19 har en indgribende betydning for menneskers liv overalt på kloden. Vores egne vanskeligheder med at manøvrere i coronakrisen møder vi dagligt. Vi får dog stadig mad, lægehjælp og uddannelse. Det er ikke alle, der gør det.
I Viborg vil vi gerne bruge vores animationsmiljø og styrkeposition indenfor visuel kreativitet. Det gjorde vi ved at invitere hele Danmark med til at tegne håb for verdens mest udsatte børn i 12 dage, fra den 21. januar til 1. februar, hvor der hver dag var et nyt tegnetema, som lærere, pædagoger, forældre, børn og alle andre, der vil være med kunne arbejde med. Man kunne sende tegninger til og med den 6. februar, hvor Danmarks Indsamling blev vist på DR1.
Ved at bidrage til Danmarks Indsamling er vi med til at forbedre vilkårene for børn i lande, hvor pandemien har medført sult, et kollapset sundhedsvæsen og lukkede skoler. Tegningerne er en “gave” til andre børn i form af et visuelt udtryk, der sætter fokus på problemerne ude i verden - vi ser dem, tænker på dem, og sørger for, de bliver set.
Tegninger deles med resten af verden. Det har 3000 børn og unge verden over allerede gjort. DERFOR - OG FOR AT BIDRAGE TIL AT FASTHOLDE VERDENS FOKUS PÅ BØRN OG UNGE UNDER COVID-19 - FORLÆNGER VI TEGNEKAMPAGNEN TIL DEN 11. MARTS 2021 - ÅRSDAGEN FOR DANMARKS FØRSTE NEDLUKNING.
Viborg UNESCO Creative City forbeholder sig rettigheden til at anvende de indsendte tegninger i formidlingen af kampagnen og projektet, herunder at videregive dem til øvrige UNESCO Creative Cities og andre, som ønsker at udstille og fremvise tegningerne på ikke-kommercielle vilkår.
Bag tegnekampagnen står Viborg UNESCO Creative City, Kulturskolen Viborg, The Drawing Academy og Visuel HF.
Se og hør om idé og håbefulde tegninger
Betelhem om sin håbefulde tegning
Tegning og visuelle virkemidler er et fælles sprog
Her finder du tegneopgaverne
I kan finde tegnetemaerne fra den 21. januar til den 1. februar på Facebook-siden www.facebook.com/creativecityviborg og på Instagram-profilen: @unescocreativecityviborg
Disse temaer kan I nu frit vælge at tegne med i indtil den 11. marts 2021.
Del din tegning for børn, der er hårdt ramt af coronakrisen
Vi håber meget, at alle vil dele deres tegninger - gerne med navn, alder og by. Det skaber opmærksomhed på den vigtige sag. Man kan dele på en eller flere af følgende måder:
- Instagram: Post tegningen med hashtags #tegnhåb og #lillelandstorthjerte i teksten
- Facebook: Post tegningen med hashtags #tegnhåb og #lillelandstorthjerte i teksten
- Send dit billede til creativecityviborg@viborg.dk - så deler vi billedet på vores sociale medier. Venligst navngiv billedfiler med fornavn, alder og by.
Tegninger kan fremsendes eller postes til kampagnen til og med 11. marts.
Afslutningsvis sikrer vi, at tegningerne deles via forskellige flader og med hele verden bl.a. gennem Viborgs verdensomspændende UNESCO-netværk.
Vi håber, at du med din tegning vil være med til at tegne et lys om håb for fremtiden for de børn, der er hårdt ramt af coronakrisen.