I forbindelse med at byen Bruunshåb i oktober 2022 fejrede 200 års fødselsdag, gik Borgerforeningen i Bruunshåb, Viborg Kommune og Viborg – UNESCO Creative City Media Arts sammen om at præsentere en animationsforestilling på Bruunshåb Gamle Papfabrik. Bygningens mure udgjorde lærredet for en smuk fortælling om Papfabrikkens og byens lange historie.
Sammen med animationsforestillingen kunne tilskuerne også se og høre om Møllehøjskolens elevers tegninger af, hvad de godt kan lide ved Bruunshåb.
Animationsforestillingen blev lavet af virksomheden Tumblehead, lyden blev lavet af Thomas Ahlmark, mens Lystek stod for projektion og teknik.